Jeg har lige haft besøg af min søster og hendes søn og fik i den forbindelse en lidt utraditionel julegave. Vi skal ikke ses juleaften, så derfor udvekslede vi gaver i går og min kære nevø insisterede på at jeg med det samme skulle åbne den gave, som han gav mig. Det var et fuglefoderhus, som min nevø selv havde lavet helt fra bunden i skolen og han var simpelt hen pavestolt. Det var da også et helt flot fuglefoderhus, sådan taget i betragtning at han kun er ni år. Nå, men sagen er jo at jeg bor i en lejlighed på femte uden altan, så det kunne godt ligne at han ikke lige havde overvejet det der med et fuglefoderhus, men det havde han skam. For min kat døde jo for nogle måneder siden, og så tænkte min nevø at jeg havde brug for nogle nye kæledyr, og så kunne sådan et fuglefoderhus jo sagtens lokke nogle små søde fugle til. Og som han sagde: “Du kan jo bare stikke det ud af vinduet med lidt brød på, så skal fuglene nok komme, og så savner du ikke katten så meget!”. Ikke helt dumt!