Smart med Saab
Forleden dag så en jeg ung fyr køre rundt i en gul Saab Convertible! Han så enormt tjekket ud med de helt rigtige solbriller, den rigtige tan og helt sikkert også det rigtige kluns. Der kørte han så rundt og gjorde gader og stræder usikre i en fantastisk convertible. Pigerne savlede nærmest over ham, og jeg tog da også mig selv i at kaste et længere blik efter den unge karl. Det er egentlig ikke fordi, han er min type. Men det blik, han nåede at sende mig over de tonede glas, satte alligevel en form for kædereaktion i gang i mig. Og lur mig, om ikke det er derfor, jeg ikke har kunnet få den her unge fyr i sin smarte Saab Convertible ud af mit hoved! Og lige siden har jeg overvejet for mig selv, om det monstro er noget for mig med sådan en Saab. Er det overhovedet en bil, der er til at køre? Er den sikker og børnevenlig? Skal den repareres hele tiden? Ud fra hvad, jeg har læst mig til omkring deres biler, så tør jeg nok sige, at det kan tænkes – ja, hvorfor ikke? – at jeg i fremtiden også sådan skal være ”Smart med Saab”.